Bluse med blonde.

Blusemønster til print. Model 2

Ih.. mit første større gratis mønster som du selv kan printe og derefter sy. Tidligere har mønsteret været sådan, at du selv skulle tegne det op. Nu ligger det på bloggen,  så det kan printes  direkte ud.

Link til mønsteret ligger længere nede i indlægget  Godt nok kun i str 40, men den kan nemt gøres lidt større så den også kan passe str 42 eller 44. Skal du have den større endnu, tænker jeg den bliver bedst hvis der er et brystindsnit. Mine mål er : brystmål 92 cm, talje 85 cm og hoftemål er 103 cm .

Blusen har jeg syet mange gange, både i strikstoffer og faste stoffer. Det er en enkel model med et lille vingeærme. Den ligger i et tidligere indlæg hvor man selv kan tegne den op. Nu har jeg fået lidt hjælp af min datter til at få tegningen lagt ind i et link så du kan printe den ganske gratis.

Du skal dog bære lidt over med at jeg er en glad amatør... 🤣 For jeg har konstateret at mønsteret ikke er helt præcist ved ærmet. Men da det kun er få millimeter tror jeg godt du selv kan rette det. Det er faktisk et stort arbejde at lægge et mønster ind på bloggen, da jeg slet ikke har de remedier der skal til for at tegne det ind. Så det er noget med at klistre papir sammen, tegne mønster over, skille papir fra hinanden, tegne over på nyt papir, skanne ind, og til sidst printe og klistre mønsteret sammen for at tjekke om det er ok. Men sjovt er det, især hvis i kan bruge det.

Mønsteret ligger her :  bluse-monster

Start med at printe den første side for at tjekke om du har printet i den rigtig størrelse. Den lille firkant skal måle 5 x 5 cm. Derefter kan du printe de andre sider. Mønsteret består af 6 sider.

Når du har printet dem er du klar til at klistre dem sammen. Start med at klippe kanten af papirerne i i bunden og i højre side. Som her.

Nu kan du tape dem sammen så det ser sådan ud.

Og det er så her at jeg opdager en lille fejl ved ærmet. Men det vil tage mig mega lang tid at rette det, så jeg blev enig med mig selv om, at det kunne i godt finde ud af selv at rette.

Ret blot linjen op, så der ikke kommer det lille hop ved ærmet.

Nu kan du så klippe mønsteret ud og du kan sy blusen.

Denne er syet i fast stof, der ligner en chiffon, men lidt mere stiv i det. Det er en rest fra Videbæk.

I halsen har jeg lavet en belægning og i ærmerne er der sat en elastisk blonde elastik i kanten.

Det har jeg  lavet vejledning til i et tidligere indlæg og det ligger her

Rigtig god fornøjelse og håber du får lyst til at prøve mønsteret.

17 kommentarer

  • Mette

    Hej
    super flot bluse og tusind tak for mønstret 🙂 hvis man gerne vil gøre den lidt større er det så bare at lægge et par cm til hele vejen rundt? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Mette. Mange tak. Hvis det kun er en lille smule du skal gøre den større, vil jeg foreslå at lægge til i midtbag og midtfor. Du kan selvfølgelig også vælge at lægge til hele vejen rundt men så får du også større ærmehul 😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe Bjerg

    Hej Gitte Sydals. Det er bare imponerende, hvor meget du gør for os.😊 Tak for det.☺️
    Det er en hammer flot bluse, du har kremeret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Birthe. Mange tak for din søde kommentar 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg Knutsvik

    Tusen takk. Denne skal jeg sy før sydenferien til helgen. Er så glad i alle dine innlegg med god veiledning.
    God helg til deg😊fra Bjørg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Bjørg. Mange tak skal du have for din kommentar 😊 rigtig god ferie og også god aften til dig 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lenette

    Det må prøves tusind for alle dine spændende indslag og ideer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      hej Lenette, og jeg siger tak for din søde kommentar 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej Gitte. Tak fordi du gider. Skønt med al din inspiration og dit store arbejde for at vi andre kan slippe lidt lettere og hente hjælp fra alle dine billeder. TAK fra Lotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Lotte. Mange tak 😊 og en tak for at du følger bloggen 👍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente Zaar Nielsen

    Hvor er du bare god 😊 Tak for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Arg.. her kunne det være bedre. Men jeg lærer også hele tiden noget nyt 😁 Og mange tak 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Tusinde tak 🌷🌸🌷. Det er flot, du har orket det. Så fint et mønster. Jeg skal have brystindsnit i, så det må jeg finde ud af at lave

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      hej Susanne. Mange tak😊 Nu ved jeg ikke hvilken størrelse du har brug for, men ellers ved jeg pppp.dk har et som ligner den rigtig meget. Der skal du skrive dine mål ind og så kommer der et mønster på mail til dig. Det plejer at være nogle rigtig gode mønstre. på min blog ligger der under gratis mønstre en kjole str. 40/42 med brystindsnit. Skriv hvis du ikke kan finde det 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Tak… hvor er det bare fint 🙂 Og den “fejl” i mønsteret…. har der også været i rigtig mange andre mønstre, jeg har købt online, og printet ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Henriette. Åh, det er jeg næsten helt glad for at høre. De har jo ellers sikkert mere avanceret udstyr end jeg 🤣

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Rigtig flot stof til bluse, ligner jo en hel million 🙂 Hvor dejligt med mønsteret til print, kan næsten ikke vente med at få det prøvet af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bluse med blonde.